AdobeStock 70965316 2

Top 10 bedste strande på Costa Valencia

Valencia er paellaens hjemby, men byen og regionen har også et flot udvalg af herlige strande at tilbyde sine mange turister. Her følger ti af de bedste.

Playa Aigua Blanca, Olivia

En helt igennem fortrinlig strand, der kan tilfredsstille store som små. Stranden er omtrent to kilometer lang og består af dejligt, gyldent sand. Det er velegnet til at dyrke stort set alle former for vandsport, du kan komme i tanke om, og om aftenen finder du næppe et smukkere sted at betragte solnedgangen end på promenaden lige bagved, hvor du kan nyde en drink, mens solen bliver et med havet.

View on map

Playa Terranova, Oliva

En af de både flotteste og bredeste strande i Valencia, ligeledes beliggende i byen Oliva. Den er omgivet af sandklitter, og du kan være sikker på at møde en del surfere, der kommer hertil. Til gengæld er der knap så mange turister, der kommer forbi, og det gør den utrolig fredfyldt.

View on map

Playa El Saler, El Saler

Lidt mere afsides og rolig er stranden El Saler, der ligger i udkanten af Valencia. Den er væsentlig roligere end de øvrige bystrande i Valencia, og perfekt hvis du gerne vil på en mindre udflugt. Vandet er roligt og klart, og bagved finder du en form for skovområde, der udover at give skygge også er et dejligt sted at gå en tur og slå sig ned med sin medbragte madkurv.

View on map

Playa Pau-Pi, Oliva

Vi er endnu en gang i Olivia, hvor Playa Pau-Pi er stranden, du søger, hvis du særligt er glad for aktiviteter på vand, da der ligger en Yatchklub i nærheden, hvor du kan leje alverdens faciliteter. Selve stranden er omtrent en kilometer lang, og den har en masse bagvedliggende barer, hvor du kan få et tiltrængt afbræk fra solens varme stråler.

View on map

Playa de la Malvarrosa, Valencia

Den vel nok mest berømte af alle strande i Valencia. Playa de la Malvarrosa er bystranden, som siges at have inspireret mange kunstnere gennem tiden. Det fine, gyldne sand kan der skrives både digte og romaner om, og så har den et stort udvalg af faciliteter, så uanset om du bare vil dase henslængt, besøge det udendørs fitnesscenter, ro i kajak eller nyde en drink på en af de mange barer, kommer du aldrig til at kede dig.

View on map

Playa Almardà, Sagunto

Lidt nord for Valencia, nær Costa Azahar, finder du havnebyen Sagunto, der særligt er kendt for Sagunto slottet, men som bestemt også fortjener at blive nævnt for sin fine strand, Playa Almardà,, der selvfølgelig har det blå flag. En meget rolig strand, der er populær på grund af sit klare vand, og fordi det er et godt sted at surfe.

View on map

Playa l'Aigua Morta, Oliva-Nova

Lige i nærheden af Playa Aigua Blanca finder vi Playa l'Aigua Morta, der kan mange af de samme ting. Den minder næsten om Vesterhavet med sine vilde sandklitter og brede sandstrand, ligesom bølgerne godt kan gå højt.

View on map

Playa de Pinedo, Pinedo

15 minutter på cykel fra Valencia mod syd, og så har du Playa de Pinedo, der adskiller sig ved at være den eneste strand med et specifik område til hunde. Vandet er turkisblåt, sandet fint og hvidt, og promenaden lige bagved byder på flere skønne barer og restauranter til at stille både sult og tørst.

View on map

Playa de L'Arbre del Gos, Valencia

Beliggende mellem Pinedo og El Saler har vi Playa de L'Arbre del Gos, der ligger lige op af naturreservatet, Parque Natural de la Albufera. En malerisk flot strand med sit glasklare blå hav og fine sandstrand, der fremstår helt subtropisk.

View on map

Playa La Devesa, Valencia

Den eneste rigtige vilde strand i Valencia, hvor naturen og omgivelserne adskiller sig en del fra byens andre strande. Den er omtrent fem kilometer lang, så du kan være sikker på at finde et dejligt roligt sted at slå dig ned, og selvom den er er utrolig autentisk, har den stadig fine faciliteter til både børn og voksne.

View on map