AdobeStock 179677165 900x600

10 spændende seværdigheder i Murcia

Spaniens syvende største by har det hele og mere til. Det er byen, hvor solen næsten altid skinner, og hvor du finder nogle af de mest storslåede bygninger i hele Spanien.

Catedral de Murcia

La Santa Iglesia Catedral de Santa María, eller bare Catedral de Murcia, stod endelig færdig i 1465 – 80 år efter de første sten til fundamentet var lagt. En meget unik katedral, da dens stil er tæt på udefinerbar. Over årene er der nemlig blevet tilføjet og fjernet forskellige religiøse figurer alt afhængig af tidsånden på det givne tidspunkt. Du bliver derfor aldrig helt færdig med at betragte dens mange forskelligheder, som du passende kan gøre fra en cafe på Murcias største plads, hvor katedralen ligger.

Se mere her

View on map

Castillo de Monteagudo

Fem kilometer nordøst for Murcia finder vi denne gamle borg, hvorfra du har en uovertruffen udsigt over hele Murcia. Den menes at have været anvendt som fængsel, men ellers er det særligt dens store Jesus-figur, der vækker opsigt. Faktisk blev den revet ned under Den Spanske Borgerkrig, men i 1951 så en ny 14 meter høj statue så dagens lys. Siden har nogle advokater forsøgt at få den fjernet, men statuen står der stadig den dag i dag.

Se mere her

View on map

Monasterio de los Jerónimos

Et voldsomt imponerende kloster, der blev opført i begyndelsen af det 18. århundrede, og som i dag er erklæret for et historisk monument i Spanien. Indvendig er det næsten overdekoreret med alskens symboler, mens selve stilen befinder sig et sted mellem barokken og klassicismen.

Se mere her

View on map

El monte Arabí

Sæt en dag af og tag halvanden times kørsel væk fra Murcia for at se dette lille bjerg, der både i forhold til arkæologi og biodiversitet bør fatte interesse. Det er et helligt bjerg, og der kan ses hulemalerier og andre rester af menneskelige bosættelser fra oldtiden. Er man til det mere overnaturlige aspekt, så er der flere personer, der mener, at de fra bjergets top har set op til flere Ufoer flyve rundt i nærheden.

Se mere her

View on map

El salto del Usero

Er du til natur, brusende bække, vilde vandfald, klipper og grotter, så fås det ikke meget mere storslået end El salto del Usero, der ligger i byen Bullas, omtrent 45 minutters kørsel fra Murcias centrum. Det siges, at man natten til Sankt Hans (eller San Juan, som det kaldes på spansk) kan blive velsignet af det mirakuløse vand fra Mula-floden.

Se mere her (Side på spansk.)

View on map

Museo Arqueológico de Murcia (MAM)

Det arkæologiske museum åbnede for første gang sine døre i 1956, og der er gratis adgang for alle. Du kan sagtens tage børnene under armen, da museet ofte bliver rost for sin til tider underfundige måde at videregive lærdom til børn i alle aldre. Særligt søndag gøres der fra museets side af en dyd ud af at komme ned i børnehøjde.

Se mere her

View on map

Real Casino de Murcia

Ved siden af katedralen finder du denne perle af en bygning, der i skønhed og æstetik overgår det meste andet, du har set. Derfor er det måske også lidt overraskende, at bygningen, der i 1983 blev erklæret fredet, i dag benyttes som et privatejet Kasino. Særligt den store nøglehulsformede bue, der fungerer som indgang, er bemærkelsesværdig, så selvom du ikke har held i spil, er der med et besøg næsten garanti for jackpot.

Se mere her

View on map

Terra Natura Murcia

Søger du en dagstur for hele familien, hvor I er sikret underholdning i så rigelige mængder, så er det Terra Natura Murcia, I drager mod. Hovedattraktion er en zoologisk have, men det er en del af et større kompleks, hvor der også er et enormt vandland. Det har eksisteret siden 2007, og det der gør særligt zoo til noget specielt er, at dyrene, grundet den specielle indretning og konstruktion, i store træk lever i deres naturlige habitat. Der er over 500 dyr og 50 forskellige arter, og du kan blandet andet se flodheste, lemurer, løver, brune bjørne, ulve giraffer, zebraer og meget mere.

Se mere her

View on map

Punte Viejo

Murcia har to broer, hvoraf det er punte viejo, den gamle bro, du bør krydse men også betragte fra afstand. Hvælvingerne tager sig smukt ud fra distancen en sen aften, som solen går ned i havet, mens du ved at bevæge dig op på selve broen kan se solen på din ene side og floden på den anden.

Se mere her

View on map

Teatro de Romea

Et af byens helt store kendetegn, og faktisk et af Spaniens mest berømte teatre, der både opfører de helt klassiske stykker, men som også afholder et væld af koncerter. Du finder teatret på plaza de Julián Romea, og selvom bygningen set udefra er ganske smukt, så er det intet at regne med indvendigt, hvor du ikke kan undgå at følge dig helt royal og majestætisk, som du sætter dig til rette i de bløde, røde sæder. Hvis ellers du er velbevandret i de spanske gloser, så snyd ikke dig selv for den oplevelse det er, at se et stykke i dette teater.

Se mere her

View on map