De fleste strande på Gran Canaria minder i udtryk om hinanden, men Playa Dedo de Dios adskiller sig fra mængden med sin mere rå stil. Gran Canaria er en vulkanø, og det afspejler sig her, hvor sandet er mørkegråt. Dedo de Dios betyder Guds finger, og uden at overfortolke for meget, kan man næsten se, hvordan Vorherre har haft en finger eller to med i skabelsen af denne billedskønne strand, hvor det dog skal nævnes, at der er en lille risiko for klippeskred, hvorfor man ikke skal ligge sig alt for tæt på de storslåede klipper.